Soft står for Speed optimized face technology og er en funktion, der genererer konsekvent hastighed på bolden, selvom du ikke rammer centrum, så du på den måde ikke i samme grad risikerer, at dit put ikke når helt hen til hullet. Når putteren fremstilles, støbes køllehovedet først ud stykvis, og bagefter CNC-fræser man både slagflade og bagside ud på putteren. Det er en smart fræsningsproces, som reducerer unødvendigt materialesvind. Putteren er udstyret med et Golf Pride Pro Only Green Star-grip, som har en oval for- og bagside. Grippet er noget tykkere end normalt for at holde hænderne stille i slagøjeblikket.