Forlænget returret til 6. januar 2025

Fri fragt over 750 kr

Prisgaranti i 14 dage

Årlig bonus

Kundeservice på dansk

maj
31

Sådan vælger du den rigtige golfhandske

Vidste du, at omkring 95 % af tourspillerne bærer golfhandsker i konkurrencer? Og du kan sikkert tælle på én hånd, hvor mange af dine golfvenner, som ikke spiller med handsker. Handsken beskytter hånden mod slitage, og desuden oplever mange, at grebet om køllen bliver bedre. 

Men der findes mange typer handsker, og det er ikke altid nemt at vide, hvilken man skal vælge. Desuden viser undersøgelser, at flertallet af golfspillere spiller med en handske, der er for stor. Herunder er en kort guide til golffhandsker, så du forhåbentlig er bedre rustet til at træffe et informeret valg

Hvordan ved du, hvilken størrelse handske du skal vælge?

En handske skal sidde tæt, næsten som et ekstra hudlag, og der bør ikke være nogen del af handsken, som ikke sidder tæt til. F.eks. ved slutningen af fingerspidserne, hvor det kan ses, hvis handsken er lidt for stor. Når du strækker håndfladen ud, bør materialet sidde helt til. Velcrobåndslukningen på bagsiden af handsken bør højest lukke 75 %. Dette skyldes, at handsken vil strække sig lidt under runden/runderne. Så er der et vist spillerum, hvor handsken kan spændes mere for bedre pasform.

Hvad skal jeg gøre, så handsken ikke slides så hurtigt?

Et af de bedste forslag, vi kan komme med, er at skifte mellem flere forskellige handsker under runden eller mellem runderne. Dette giver de naturlige olier i hver handske en chance for at nå ud til overfladen. For at øge levetiden for dine golfhandsker er der en del ting, som er gode at tænke på. Mange golfspillere har i dag en vane med at lægge golfhandskerne i et eller andet rum i bagen efter en afsluttet golfrunde.

En golfhandske er sjældent helt tør efter en runde på golfbanen. Den er enten fugtig af regn eller sved, og så er det vigtigt at lægge handsken på et sted, hvor den kan tørre. Dog ikke i solen, idet det påvirker slitagen på handsken negativt, så forsøg at lægge den indendørs, mens den tørrer.

Alle golfspillere har nogle gange oplevet den ubehagelige følelse, som indfinder sig, når man tager en handske op, der bedst kan sammenlignes med sandpapir. Når handsken er tør, kan du med fordel lægge den tilbage i det plastiketui, som den lå i, da du købte den.

Hvilke typer handsker findes der?

Allweatherhandsker

FootJoy GTxtreme

Den mest almindelige type handsker, som de fleste køber på grund af den lange holdbarhed, mens de fungerer godt i al slags vejr og fås til en meget fornuftig pris. Footjoy Weathersof er vores mest solgte handske og er ekstremt populær over hele verden. Også Footjoy GTxtreme er en meget god handske, som er noget tykkere og endnu mere slidstærk end Weathersof.

Skindhandske

FootJoy StaSof

Her taler vi optimalt greb sammen med en fantastisk følelse. Skindhandsken giver dig et ekstra lag hud, som samtidig leder fugten væk. Skindhandsken fremstilles oftest af fint Cabrettaskind. Vil du have samme handske, som tourspillerne bruger? Så er SciFlex og StaSof-handskerne noget for dig.

Regnhandske

FootJoy Raingrip

Her er handsken, der fungerer bedst, når den er våd. Den er fremstillet i et mikrofibermateriale, som giver dig et virkelig godt grip, når det er vådt. Handsken har optimal åndbarhed og tørrer hurtigt. Har lidt regn aldrig forhindret dig i at spille? Så skal du kigge på Footjoy Raingrip, som er en god hjælp under våde forhold.

Tobias Bergman