Han har vundet OL-guld og sat verdensrekord. I 2020 fik han både Bragdguldet, Jerringprisen og blev det svenske folks yndling. Men under de tøvende skridt mod teestedet på første hul hjælper det meget lidt. Faktisk overhovedet ingenting. For når udslaget på første hul skal slås, kammeraterne har forhandlet dagens mulligan væk, og der således ikke er plads til to forsøg og afgjort ikke tre… Ja, så flakser sommerfuglene i maven med det samme hurtigere.

For der er intet, der gør Armand Duplantis så nervøs.

– At springe om guldet til OL i Tokyo var ingenting sammenlignet med det her. Stangspring gør mig ikke nervøs på den her måde. Men den der panik, som kan opstå på første teested, når man er der sammen med kammeraterne og skal ud og spille, er helt speciel. Og så er der pludselig en, der siger, at vi skal droppe vores sædvanlige mulligan, og så bliver det endnu værre. Men det skyldes selvfølgelig, at min selvtillid er så meget mindre, når det kommer til golf.

Men hvorfor – i forhold til at konkurrere om OL-guld virker en afslappet golfrunde med gutterne ikke så vigtig?

– For mig er det vigtigt. For os er det vigtigt.

En nypassioneret golfspiller, med tydelig konkurrencementalitet og meget lidt lyst til at tabe, har netop talt.

Det er en helt vidunderlig eftermiddagsmandag på Upsala Golfklub, ti kilometer vest for byen. Himlen er høj, luften frisk og klar, og det gavmilde solskin får duggen i det mørkegrønne græs til at glimte som millioner af diamanter. Efter starttidsskemaet at dømme er der også mange, der benytter lejligheden til at tage en fridag mere, og trykket på den fine bane er stort.

Det er med andre ord sådan en dag, hvor det er godt at være golfspiller.

Hvis det altså ikke var, fordi dagen skulle være så nøje planlagt. Der er mange, der trækker i Armand Duplantis efter endnu en fabelagtig sæson, og der sættes tid af til både sponsorer, samarbejdspartnere og medier.

Men pludselig finder han en lige så uventet som længe ventet åbning inden interviewet med Dormy Magasin.

– Du siger altså, at vi bare skal tale? Ingen film. Ingen fotografering. Betyder det så, at vi SKAL lave det i klubhuset?

Ikke nødvendigvis. Har du nogen andre idéer?

– Kan vi ikke tage en golfbil og spille et par huller samtidig i stedet? Det er meget sjovere.

Så et kvarter senere står den 22-årige ude i skoven til højre for fairwayen på Upsalas ”mellembane” og leder efter et hul mellem fyrretræer og birke for at få bolden tilbage til fairway igen. Mens han samtidig forsøger at finde troværdige forklaringer på, hvordan det er sket, at det her lumske spil er blevet hans nye passion i tilværelsen.

– 2020 var jo året, hvor det meste blev aflyst på grund af pandemien, og man kunne ikke lave så meget. Men når jeg er i USA, bor jeg jo i Louisiana, og der var der to golfbaner, som var åbne, så jeg og nogle kammerater bestemte os for at prøve. Og pludselig var vi i gang og spillede 4-5 gange om ugen. Vi blev fuldstændig fanget, fortæller han.

Hvad var det, du godt kunne lide?

– Der er mange grunde. Men du ved selv, hvor svært og udfordrende det kan være, og nogle gange er det slet ikke sjovt, men så kommer de der slag pludselig, som gør runden det hele værd. Og så har der også været en anden ting for mig. I 2020 havde jeg netop sat verdensrekord, og der var et stort pres på mig inden OL (som til sidst blev flyttet til 2021) med mange, der gerne ville tale med mig og lave indslag til medierne. Og for mig var det skønt at finde et sted, hvor jeg bare kunne komme væk fra det hele. På golfbanen er der ikke andet end det næste slag, der betyder noget.

Det sjette hul på den Peter Nordwall-designede og teknisk interessante mellembane er et par 5, som går nedad og derefter drejer kraftigt af mod højre. Det optimale spil fra teestedet er at forsøge at placere bolden ca. 220 meter fra gult teested, og Armand Duplantis når nemt derhen med en hybrid.

Opstillingen er atletisk, og svinget forholdsvis provokerende kraftfuldt og smidigt, i forhold til at det tilhører en, der kun har spillet golf i halvandet år.

– Både jeg og de kammerater, jeg spiller med, slår langt. Jeg tror, det skyldes, at vi spillede meget baseball sammen, og den bevægelse minder jo lidt om golfsvinget. Og så er vi også omtrent lige ustabile og temmelig dårlige til nærspil og putning, vurderer Duplantis, mens han fra sit leje, der går kraftigt nedad, fingererer med en spoon for at nå den vandbevogtede green 240 meter væk og dermed afslører, at han endnu ikke rigtig er kommet til kapitlet om spilstrategi i sin golfhåndbog.

På den smalle og relativt korte bane kommer driveren aldrig op af bagen denne dag, men på drivingrangen – foran Trackmans granskende boldflugtsradar – omsættes det velfungerende sving til hårde tal, og de taler et spændende sprog.

Når Duplantis maksimerer sit drive, når han en svinghastighed på godt og vel 122 mph, hvilket kan sammenlignes med snittet på 114,4 på PGA-touren, og med et godt slag stopper bolden i nærheden af 300-metersmærket.

Det har imponeret ikke så få medlemmer fra Upsala GK, der står bag ham på rangen og konstaterer, at ”golf virker urimeligt nemt for nogle”.

For nogle måneder siden fik Duplantis chancen for at tee’e op sammen med Rickie Fowler under afslappede forhold i Los Angeles, og bagefter hyldede Fowler svenskeren:

– Mondo overraskede mig faktisk. Jeg troede ikke, han var så god, som han var. Hans sving er rå og atletisk og skaber meget hastighed. Med lidt arbejde er der mulighed for at blive en stabil spiller. Ikke på tourniveau, men han ville kunne blive rigtig god.

Duplantis har mange minder fra runden med Fowler, men fremhæver to af dem.

– Rickie var så utrolig god, at det er svært at forstå, at han ikke er den bedste i verden. Han skød vel 67, da vi spillede, uden at sænke et eneste put, helt fantastisk. Men det, jeg først og fremmest husker, var, at jeg lavede et 20-meters put på første hul for en birdie, så det var skønt at gå op til andet hul og sige ”det er mig, der går først, Rickie”.

At være i tvivl om, hvad en olympisk guldmedaljevinder og verdensrekordindehaver i stangspring kan lære af sit golfspil, som er på et betydeligt mere beskedent niveau, virker naturligvis mærkeligt.

Alligevel må spørgsmålet stilles.

Armand Duplantis står på syvende teested, med et 8-jern i hånden, og er hurtig til at formulere et svar, inden han sender bolden ud mod den gigantiske green. For han har selv tænkt på det.

– Noget, som golf faktisk har lært mig, er fokusaspektet. Når du står på teestedet, har du kun et slag, et eneste. I stangspring er der altid tre forsøg. Tidligere i min karriere har jeg altid haft en tendens til at kunne bruge et ekstra gear i mit tredje forsøg, og nu forsøger jeg at gøre det allerede i første forsøg, præcis som hvis jeg kun havde et. Som i golf. I golf tæller hvert eneste slag, og det forsøger jeg at inkorporere, når jeg hopper, så jeg sørger for, at hvert eneste spring tæller, siger ham.

Men mest af alt er golf en velkommen afslapning fra den hektiske tilværelse på stangspringstouren.

Nogle dage tidligere sprang han bedst i sæsonfinalen for Diamond League i Zürich og fik dermed endnu en stor titel på sit cv. Nu venter tre uger med masser af golf på hjemmebanen Håmö uden for Upsala og en og anden udflugt til baner i nærheden. Selvom ”Mondo” kun har spillet i 1,5 år, har han sat flueben ved flere kronjuveler i den svenske golfskat og tee’et op på baner som Hills, Bro Hof og Falsterbo.

– Da jeg spillede på Falsterbo, var det virkeligt forfærdeligt vejr. Det regnede og blæste helt vildt, men det var en skøn bane, jeg syntes rigtig godt om. Og det generer ikke mig, at det regner. Jeg spiller alligevel. Det handler bare om at se på vejrudsigten, hvilket tøj man skal tage på, og så kører vi.

I konkurrencesæsonen bliver det derimod sværere at få plads til nogle golfrunder, selvom stangspringscirkusset rejser rundt på mange tiltalende pladser med fristende golfbaner i nærheden.

– Da vi skulle konkurrere i Diamond League i Lausanne i sommer, var det faktisk tæt på, at jeg faldt for fristelsen og gjorde noget dumt.

Hvad skete der?

– Dagen inden konkurrencen fik jeg en indbydelse til at spille pro am i forbindelse med Europatouren i Crans Montane, 1,5 timer væk. Og jeg overvejede det virkelig, fordi det lød fedt, men takkede til sidst nej. Det havde været dumt, men idet jeg alligevel hoppede forfærdeligt i konkurrencen senere, burde jeg have gjort det, siger han og griner.

Det er sjovt at tale med Armand Duplantis.

Interviewet foregår på engelsk, men med svenske indslag. Han er charmerende, har glimt i øjet, og det er tydeligt, at han i 22-årsalderen ikke er træt af eller rutineret i omgangen med medierne. Han svarer åbenhjertigt og engageret, duffer en wedge og beklager sig lidt, inden han tager den tråd op igen, som brat blev afbrudt af forberedelserne til laget.

Desuden er det tydeligt, hvordan øjnene virkelig lyser af glæden ved at spille golf.

– Der er mange grunde til, at golf er cool. Men handicap er ikke vigtigt for mig. Jeg har 13,7 nu, men glemmer ofte at registrere mine runder. Det eneste, der betyder noget, er, at jeg vil slå de kammerater, jeg spiller med. Vi begyndte jo omtrent samtidig, er på samme niveau og kan konkurrere på lige vilkår, så det er sjovt, fortæller ”Mondo” og fortsætter:

– Det ville være fedt at være professionel golfspiller, men ved du, hvad jeg er mest misundelig på dem over?

Nej, fortæl.

– Seniortouren. Golf kan du spille hele livet, og du kan også fortsætte med at konkurrere. Når jeg er færdig med at springe, så er jeg færdig med at springe. Jeg kommer ikke til at springe fire meter i veterankonkurrencer, det lyder bare forfærdeligt og smertefuldt.

Runden er ovre, ligesom taletiden.

Dagens andet og sidste interview, med modemagasinet Café, skal i gang.

Inden jeg forlader Upsala GK, hører jeg Armand Duplantis overbevise skribenten om, at interviewet burde finde sted ude på banen.

Derefter kører golfbilen af sted på endnu en smuttur.

Navn:

Armand Gustav "Mondo" Duplantis.

Alder:

22 år.

Bopæl:

Kunsholmen i Stockholm samt Lafayette i Louisiana.

Familie:

Mor Helena, far Greg, brødre Andreas og Antoine, søster Johanna. Kæreste Desiré.

Golfklub:

Upsala GK.

Handicap:

13,7

Resultater:

OL-guld 2020, EM-guld 2018, VM-sølv 2019. Indehaver af verdensrekorden med et hop på 6,18 i Glasgow 2020.